EU har på mange måder stået i spidsen for arbejdet med at sikre de europæiske borgere imod forskellige former for diskrimination. En række direktiver har til hensigt at beskytte borgerne imod diskrimination på baggrund af køn, etnicitet, religion, handicap, alder og seksuel orientering.


Medlemslandene har i vid udstrækning gjort disse direktiver til egen lov, men at håndhæve forbuddet imod diskrimination er straks langt vanskeligere, og tingene er ikke blevet nemmere i de senere år, hvor en finansiel krise trækker sine dybe spor gennem de europæiske samfund. I denne lille udsendelsesrække sætter vi fokus på tre af problemstillingerne: seksuel orientering med homoseksuelle i Litauen som eksempel, etnicitet med romaer i Ungarn som eksempel og køn med kvinder på det danske arbejdsmarked som eksempel. På denne side kan du se programmerne. God fornøjelse!

Program 1: Diskrimination på baggrund af seksuel orientering/Litauen
I maj 2010 afholdtes en march under navnet Baltic Pride i Litauens hovedstad Vilnius. De homoseksuelle viste, at de også er til stede i det litauiske samfund og at de har krav på at blive respekteret med alle rettigheder, herunder at de ikke må diskrimineres, hvilket ellers er et udbredt problem i de fleste central- og østeuropæiske lande, også Litauen. Amnesty International arbejder med disse problemstillinger og gav sit store bidrag til at manifestationen blev gennemført trods massive protester, der også var ganske håndfaste, og myndighedernes store uvilje overfor arrangementet.

Program 2: Diskrimination på baggrund af etnicitet/Ungarn
I en række lande bliver romaerne – tidligere kaldet sigøjnere – udsat for massiv diskrimination og undertrykkelse, og den tiltagende økonomiske krise i de pågældende lande har kun forøget disse problemer. Et af landene med relativt mange romaer, og store politiske problemer hermed, er Ungarn. Her profilerer højrefløjen sig på anti-roma-stemninger. Men samtidig er Ungarn et
EU-land, som i kraft af den nationale lovgivning, der her, som i alle andre EU-lande, har styrket
anti-diskriminationslovgivningen over det sidste tiår, har forpligtet sig til at håndhæve forbuddet mod diskrimination på baggrund af etnicitet. Hvordan hænger det sammen?

Program 3: Diskrimination på baggrund af køn/Danmark
Som indbyggere i et nordisk land har danskerne formentlig opfattelsen at ligestillingen mellem kønnene er betydelig mere udbredt i Danmark end i langt de fleste andre EU-lande. Det er dog ikke tilfældet. Kvindernes ligestilling på arbejdsmarkedet sakker bagud når det gælder ligeløn, også i forhold til mange af de sydeuropæiske lande. Vi ser på forholdene og sætter dem også ind i et fremtidigt perspektiv. Den nuværende finanskrise rammer især mændene i form af arbejdsløshed og samtidig bliver unge kvinder bedre uddannet end unge mænd. Ændrer det på ulighederne hvad angår løn på længere sigt?


Sendetider: Se programoversigten
Tilrettelæggelse: Anders Engberg
Producent: U-landsTV
Produktion: Mediehuset København
PROGRAMOVERSIGT
   05:00  Musikvideoer
   06:00  Det Flyvende Hus - Børn..
   06:30  GPS - Børneprogram
   07:00  Det Flyvende Hus - Børn..
   07:30  GPS - Børneprogram
 Start
Slut
   08:00  G-TV
SPØRGSMÅL
Hvordan klarer det danske landshold sig ved fodbold-EM?
Det når kun gruppespillet
Det når kvartfinalen
Detr når semifinalen
Det når finalen

SPØRGSMÅL
Hvor mange bøger læser du om året?
Ingen
1-5
6 - 15
Flere end 15